Rundt sofabord eller firkantet – hvad skal du vælge?
Begge former for sofaborde har hver især noget særligt at tilbyde, så det kommer an på, hvad du bedst kan lide. Tager vi først et kig på det runde sofabord, kan vi fortælle, at den runde form giver din stue et blødere udtryk end de klassiske firkantede eller rektangulære borde. Hvor firkantede borde kan have skarpe linjer, der bryder rummets flow, skaber et rundt sofabord mere harmoni. Har du en mindre stue, optager runde sofaborde ikke meget plads visuelt, men i stedet får rummet til at føles mere åbent. Samtidig giver det runde design mulighed for mere fleksibilitet i placeringen, da det ikke nødvendigvis skal stå op ad en væg eller passe til rummets rette linjer. Et andet stort plus ved runde sofaborde er deres evne til at fremstå mindre dominerende. Og siden man oftest placerer runde møbler midt i et rum, kan du arrangere dine møbler på en måde, hvor socialt samvær bliver centralt.
Et rundt sofabord i træ er et populært valg blandt mange
Træ er manges foretrukne materiale til både møbler og dekorationer, og mon ikke det skyldes, at træ tilføjer varme og karakter til hjemmet. Et populært valg er desuden kombinationen af træ og metal, der skaber en skøn balance mellem det naturlige og det industrielle ind i dit hjem. Dette design er til dig, der søger efter varme kombineret med det rå, som du får gennem det industrielle. Og hvis du er stor tilhænger af den industrielle stil, er du landet det helt rette sted. For her hos RAW58 har vi nemlig et stort udvalg af produkter udført i vandrør, heriblandt tøjstativer, reoler og skoreoler, der virkelig kan understøtte den rå, New Yorker-stil i dit hjem. Dog er dette ikke lavet i træ, men fungerer aldeles godt som supplement til fx væghylder i træ.
Er du i den anden retning med hensyn til indretning, så bliv endelig hængende. Træets alsidighed gør det nemt at kombinere med forskellige stilarter, såsom skandinavisk minimalisme eller mere rustikke indretninger. Til det vil vi bare opfordre dig til at eksperimentere med indretning og se, hvad du kan skabe med den runde sofabord i træ – og så er det specielt heldigt, at de har sin egen kategori, så du kan tage et kig og se, om der ikke er et bord til dig.
Men hvordan indretter du et hjem med et rundt sofabord?
Når du indretter med et rundt sofabord, kan du starte med at tænke på, hvordan det kan blødgøre rummets linjer. Ønsker du en rød tråd gennem indretningen, kan du matche det runde sofabord med andre elementer som fx lamper, bløde tekstiler eller spejle i samme cirkulære form. Runde genstande skaber en følelse af sammenhæng og flydende overgange mellem møblerne. Dette hjælper også med at afbalancere de kantede elementer i rummet som reoler eller tv-borde. Blev du hooked på idéen med et centralt element, da vi før var inde på det? Prøv at placere dit runde sofabord i midten af stuen og omgiv det med nøje udvalgte møbler, såsom en sofa og to lænestole i en halvcirkel. Afslut det ved at placere en vase på sofabordet og vupti – nu har du en naturlig samtalezone, hvor bordet bliver omdrejningspunktet for samvær.
Tit kan vi have en tendens til at søge over mod møbler med kanter, da de er mere intuitive med indretningen, da de “bare” kan placeres op mod et hjørne eller væg. Et cirkulært møbel kan hurtigt give anledning til spildplads, hvis du placerer det mod en væg. Dog følger der flere fordele end ulemper med et rundt sofabord, da du undgår skarpe hjørner, som kan give et stift udtryk i rummet, og i stedet får du et møbel, der inviterer til hygge. Bordets bløde former gør det desuden oplagt at vælge til indretningen i småbørnsfamilier, da der ikke er fare for karambolage med farlige kanter.
Køb dit sofabord i dag
Selvom det runde sofabord oftest forbindes med stuen, kan det sagtens bruges i andre rum i hjemmet. I entreen kan et lille rundt bord fungere som et sted til at lægge nøgler og andre småting, og i soveværelset kan du bruge det som et natbord, hvor du kan placere en lampe og en bog. Mulighederne er mange, og det betyder, at du med et rundt sofabord får et alsidigt møbel, der kan bruges i ethvert rum.
Sidder du inde med spørgsmål, er vi kun en mail eller et opkald væk. Tøv ikke med at kontakte os på 2629 6565 eller på mail raw58@raw58.dk – vi står altid klar til at guide dig med at finde lige netop det, du leder efter.