Vilkår og betingelser

Disse vilkår og betingelser gælder for køb foretaget på www.raw58.dk.

Webshoppen drives af:

RAW58 ApS
Lilleringvej 2
8462 Harlev J
CVR-nr.: 40294082
Telefon: 26 29 65 65
E-mail: raw58@raw58.dk

Sidst opdateret: 1. juli 2026

 

Generelt

Når du handler hos RAW58 ApS, indgår du en aftale med RAW58 ApS. Aftaler indgås på dansk, og du modtager en ordrebekræftelse på e-mail, når din ordre er gennemført.

Vi anbefaler, at du gemmer din ordrebekræftelse, da den indeholder information om dit køb.

Hvis du er under 18 år, skal købet være godkendt af en forælder eller værge.

 

Priser og betaling

Alle priser på RAW58.dk er angivet i danske kroner og inklusive moms, medmindre andet tydeligt fremgår.

Varens pris og fragtprisen fremgår altid, inden du gennemfører dit køb. Der tillægges ikke skjulte gebyrer efterfølgende.

Hos RAW58 kan du betale med blandt andet Visa, Mastercard, Dankort, MobilePay, ViaBill, Anyday og bankoverførsel, hvis betalingsmulighederne er tilgængelige ved checkout.

Beløbet hæves først, når varen er afsendt. Hvis du har valgt afhentning hos os, hæves beløbet først, når varen er klar til afhentning. Dette gælder, medmindre andet tydeligt fremgår ved valg af betalingsmetode, eller hvis der er tale om en specialfremstillet vare, hvor forudbetaling er tydeligt aftalt.

Alle betalinger gennemføres via en sikker forbindelse. RAW58 opbevarer ikke dine kortoplysninger.

Ved betaling med Anyday eller ViaBill gælder den pågældende betalingsudbyders vilkår. Aftalen om delbetaling eller kredit indgås mellem dig og betalingsudbyderen. Hvis du fortryder eller returnerer dit køb, håndteres tilbagebetalingen i overensstemmelse med betalingsudbyderens gældende vilkår.

Læs vilkårene her:

Anyday: https://da.anyday.io/

ViaBill: https://viabill.com/dk/

 

Prisfejl, udsolgte varer og forbehold

RAW58 tager forbehold for:

- Prisændringer

- Tastefejl

- Tekniske fejl

- Udsolgte varer

- Fejl i lagerstatus

- Åbenlyse prisfejl

- Fejl i produktbeskrivelser, billeder eller mål

Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du som kunde med rimelighed burde have opdaget fejlen, er RAW58 ikke forpligtet til at levere varen til den forkerte pris.

Hvis en vare mod forventning er udsolgt, eller hvis der opstår en fejl i forbindelse med din ordre, kontakter vi dig hurtigst muligt med henblik på en løsning.

 

Produkter og produktinformation

RAW58 sælger blandt andet møbler, tøjstativer, bøjlestænger, hylder, reoler, skraldespande, vasketøjskurve og relaterede produkter til hjemmet.

Vi gør os umage for at beskrive produkterne så præcist som muligt, herunder mål, materialer, farver, funktioner og øvrige produktoplysninger.

Farver og overflader kan fremstå forskelligt afhængigt af skærmindstillinger, lysforhold og billedbehandling.

Produkter fremstillet i vandrør

Flere af RAW58s produkter er fremstillet i jern, vandrør og fittings. Disse produkter har ofte et mere råt og industrielt udtryk, og hvert rør kan have sit eget udtryk.

Kosmetiske forskelle kan derfor naturligt forekomme. Det kan blandt andet være mindre variationer i overflade, farvenuance, struktur, oliebelægning eller finish. Sådanne variationer er ikke nødvendigvis en fejl ved produktet.

Når vi modtager vores vandrør, kan de være behandlet med olie fra leverandøren. Olien beskytter rørene under opbevaring og transport. Vi bestræber os på at fjerne så meget af denne olie som muligt, men der kan forekomme rester. Vi anbefaler derfor, at produkter fremstillet i vandrør aftørres grundigt før brug.

RAW58 erstatter ikke tøj, vægge, gulve eller andre genstande, hvis skaden skyldes manglende aftørring, uforsvarlig brug, forkert montering, manglende vedligeholdelse eller anden håndtering, som produktet ikke er beregnet til.

 

Samling, montering og brug

Flere produkter fra RAW58 leveres delvist samlet eller i enkelte dele og skal samles af kunden.

Produkterne skal samles, monteres og bruges forsvarligt og i overensstemmelse med produktets formål. RAW58 kan ikke holdes ansvarlig for skader, hvis skaden skyldes forkert samling, forkert montering, manglende fastspænding, forkert brug, uforsvarlig håndtering eller anden brug, som produktet ikke er beregnet til.

For at opnå bedst mulig stabilitet og holdbarhed skal produkterne samles og fastspændes korrekt. Hvis et produkt ikke er samlet, fastspændt eller monteret forsvarligt, kan det vælte, løsne sig eller beskadige underlag, vægge, tøj eller andre genstande.

Skader som følge af forkert samling, forkert montering, manglende fastspænding, forkert brug eller uforsvarlig håndtering er kundens eget ansvar.

Produkterne er beregnet til almindelig brug i hjemmet, fx ophæng af tøj, tasker, smykker, køkkenudstyr eller lignende, afhængigt af produktets formål. Produkterne må ikke bruges til fysisk styrketræning, klatring eller anden belastning, som produktet ikke er beregnet til.

 

Levering og fragt

RAW58 sender til Danmark og kan efter aftale sende til andre lande i Europa.

Hvis du ønsker levering til et andet land end Danmark, er du velkommen til at kontakte os på raw58@raw58.dk, så undersøger vi mulighederne.

Varens pris og fragtprisen fremgår altid ved checkout, inden du gennemfører dit køb.

På produktsiden fremgår den forventede leveringstid. Leveringstiden er et estimat. Ved forsinkelse vil vi forsøge at informere dig hurtigst muligt. RAW58 kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab eller meromkostninger som følge af forsinket levering, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.

Vi benytter forskellige fragtløsninger afhængigt af varens størrelse, vægt, leveringsadresse og den valgte leveringsform. De leveringsmuligheder, der er tilgængelige for din ordre, vises altid ved checkout.

For pakker under 20 kg kan du som regel vælge mellem levering til pakkeshop eller privatadresse, hvis pakken overholder fragtfirmaets mål- og vægtgrænser.

For pakker over 20 kg, eller pakker der ikke overholder fragtfirmaets målgrænser for pakkeshop, er levering til pakkeshop normalt ikke muligt. I sådanne tilfælde sker levering som privatlevering eller anden egnet leveringsform. Dette vil være oplyst i checkout.

Ved privatlevering leveres pakken til den valgte leveringsadresse efter fragtfirmaets gældende vilkår. Afhængigt af fragtfirmaet og den valgte leveringsform kan pakken blive leveret ved døren, afleveret på et aftalt sted, forsøgt afleveret mod kvittering eller omdirigeret til pakkeshop, hvis levering ikke kan gennemføres.

Du modtager normalt trackinginformation, når din ordre er afsendt.

Hvis du vælger levering til pakkeshop, skal pakken afhentes inden for den frist, som fragtfirmaet angiver. Hvis pakken ikke afhentes rettidigt, returneres den til RAW58.

Det er kundens ansvar at sikre, at leveringsadresse, e-mailadresse, telefonnummer og øvrige leveringsoplysninger er korrekte.

Hvis levering ikke kan gennemføres på grund af forhold hos kunden, fx forkert adresse, manglende adgang, manglende afhentning eller manglende modtagelse på aftalt tidspunkt, kan kunden blive opkrævet de faktiske omkostninger til returfragt, forgæves levering og eventuel genlevering.

 

Risiko for varen

Risikoen for varen overgår til dig som forbruger, når du eller en person, du har valgt, har fået varen i fysisk besiddelse.

Hvis varen bortkommer eller bliver beskadiget under transporten til dig, er det RAW58s ansvar, medmindre transporten er arrangeret af dig selv uden for RAW58s leveringsløsninger.

Ved returnering er du ansvarlig for varen, indtil varen er leveret retur til RAW58. Du bør derfor pakke varen forsvarligt og bruge en returmetode med sporing. Vi anbefaler, at du opretter returen via RAW58s returformular: https://www.raw58.dk/pages/retur

Husk altid at gemme kvitteringen for returneringen.

 

Uafhentede pakker

Hvis du ikke afhenter din pakke, og den derfor bliver sendt retur til RAW58, vil vi forsøge at kontakte dig for at afklare, om du ønsker genlevering eller at fortryde købet.

Hvis du ønsker genlevering, kan du blive opkrævet de faktiske omkostninger til returfragt og ny levering.

Hvis du ønsker at fortryde købet, skal du give os tydelig besked om dette. Manglende afhentning af en pakke betragtes ikke i sig selv som en fortrydelse.

Hvis pakken returneres til RAW58 som uafhentet, kan de faktiske omkostninger, som RAW58 bliver opkrævet i forbindelse med returforsendelsen, blive fratrukket det beløb, du eventuelt skal have tilbage, hvis købet fortrydes.

 

Annullering af ordre

Du kan kontakte RAW58, hvis du ønsker at annullere en ordre.

Hvis ordren endnu ikke er afsendt, pakket eller klargjort til afsendelse, kan ordren normalt annulleres uden omkostninger.

Hvis ordren allerede er afsendt, skal ordren håndteres som en almindelig fortrydelse eller returnering efter reglerne om fortrydelsesret.

For specialfremstillede varer/varer på specialmål, gælder særlige regler. Se afsnittet (Undtagelser fra fortrydelsesretten) om specialmål og specialbestillinger.

 

Fortrydelsesret og returret

Som forbruger har du 30 dages fortrydelsesret hos RAW58.

Fortrydelsesfristen løber fra den dag, du modtager varen. Hvis du har bestilt flere varer i én ordre, som leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.

Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du meddele os dette inden for 30 dage efter modtagelsen.

Du kan registrere din fortrydelse via vores digitale returformular:
https://www.raw58.dk/pages/retur

I returformularen skal du vælge, om pakken vejer under 20 kg, over 20 kg, eller om du ikke ved det. Når du har udfyldt formularen, modtager du en e-mail med bekræftelse på, at vi har registreret din fortrydelse, samt en guide til, hvordan returen oprettes og håndteres ud fra den valgte vægtkategori.

Hvis du vælger “Ved ikke”, modtager du en guide til, hvordan du kan finde frem til pakkens vægt.

Du kan også meddele os din fortrydelse ved at sende en tydelig erklæring til raw58@raw58.dk, men vi anbefaler, at du bruger returformularen, da den sikrer hurtigere behandling.

Digital fortrydelsesfunktion

RAW58 stiller en digital retur- og fortrydelsesformular til rådighed på hjemmesiden, så du kan meddele fortrydelse online.

Når du bruger formularen, registrerer vi din anmodning og behandler den hurtigst muligt. Du modtager information om den videre returproces på e-mail.

 

Returnering

Når du har meddelt, at du ønsker at fortryde købet, skal varen sendes eller afleveres retur til RAW58 uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde købet.

Varen sendes retur til:

RAW58 ApS
Lilleringvej 2
8462 Harlev J

Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Det betyder, at returpakken ikke må sendes på en måde, hvor RAW58 skal betale fragt, gebyrer eller andre omkostninger for at få pakken udleveret.

Hvis en pakke sendt pr. efterkrav eller med ubetalte fragtomkostninger alligevel bliver leveret på vores adresse, accepterer RAW58 ikke at betale disse omkostninger. Eventuelle fragtgebyrer, opkrævninger eller andre omkostninger forbundet med en sådan forsendelse er kundens eget ansvar.

Du betaler selv for returnering, medmindre andet er skriftligt aftalt.

Hvis du bruger RAW58s returløsning, afhænger returmetoden og returprisen af pakkens vægt og størrelse.

For pakker under 20 kg kan du normalt købe en pakkeshop-returlabel via vores returportal. Den aktuelle pris fremgår i returportalen, inden du betaler for returlabelen:
https://return.shipmondo.com/returportalraw58

For pakker over 20 kg, eller pakker der ikke kan sendes med almindelig pakkeshop-retur, kan retur ske via afhentning eller anden egnet returløsning. Hvis du ønsker afhentning via RAW58s returløsning, fremgår den aktuelle pris i den bekræftelse/guide, du modtager, når du har registreret din fortrydelse via vores returformular.

Ved pakkeshop-retur betaler du returlabelen direkte i returportalen. Ved afhentning via RAW58s returløsning fratrækkes returprisen i det beløb, du skal have tilbage for ordren.

Du er ikke forpligtet til at gennemføre en afhentning, alene fordi du har udfyldt returformularen. En eventuel fratrækning for afhentning gælder først, når afhentningen er aftalt og bekræftet mellem dig og RAW58.

Vi tager forbehold for ændringer i returpriser, fx hvis fragtfirmaernes priser ændres. Den gældende returpris vil fremgå, inden du betaler for returlabelen eller bekræfter en afhentning via RAW58s returløsning.

 

Delvis returnering

Hvis du har købt flere varer i én ordre, kan du returnere én eller flere varer uden at returnere hele ordren.

Ved delvis returnering refunderes prisen for de varer, der returneres og godkendes.

Oprindelige fragtomkostninger refunderes ikke ved delvis returnering, hvis du beholder én eller flere varer fra ordren.

 

Varens stand ved returnering

Du må undersøge varen på samme måde, som du ville kunne i en fysisk butik. Du må dog ikke tage varen i egentlig brug.

Du hæfter for en eventuel værdiforringelse, hvis varen er håndteret mere, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.

Hvis varen er brugt, beskadiget, snavset, mangelfuldt emballeret eller på anden måde håndteret mere end nødvendigt, kan RAW58 foretage et fradrag i tilbagebetalingen. Fradraget afhænger af varens konkrete stand og handelsmæssige værdi.

Vi anbefaler, at varen returneres i original emballage. Hvis original emballage mangler, skal varen pakkes forsvarligt i tilsvarende beskyttende emballage. Utilstrækkelig emballering kan medføre skade under returtransporten og dermed værdiforringelse.

Hvis varen returneres i en stand, hvor der foretages fradrag for værdiforringelse, kontakter vi dig med en begrundelse for fradraget.

Hvis varen efter returnering ikke ønskes tilbagebetalt med det fradrag, som RAW58 har vurderet, kan varen afhentes hos RAW58 eller sendes tilbage til dig mod betaling af fragtomkostninger.

 

Tilbagebetaling ved fortrydelse

Hvis du har valgt en dyrere leveringsform end den billigste standardlevering, refunderes merudgiften ikke.

Ved delvis returnering refunderes oprindelige leveringsomkostninger ikke, hvis du beholder én eller flere varer fra ordren.

Tilbagebetaling sker med samme betalingsmiddel, som du brugte ved købet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller indtil du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst.

Når varen er modtaget og godkendt, behandler vi tilbagebetalingen hurtigst muligt og senest inden for de gældende lovfrister.

 

Undtagelser fra fortrydelsesretten

Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, der er fremstillet i specialdesign eller specialmål.

Det omfatter produkter, som designes, produceres eller tilpasses specifikt efter dine individuelle ønsker.

 

Reklamationsret

Som forbruger har du 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.

Reklamationsretten gælder fejl og mangler, der var til stede ved leveringen, eller som skyldes fejl i materialer, produktion eller konstruktion.

Hvis reklamationen er berettiget, kan løsningen afhængigt af den konkrete situation være:

- Reparation

- Ombytning

- Afslag i prisen

- Ophævelse af købet og tilbagebetaling

Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slid, hvis det skyldes:

- Forkert brug

- Forkert samling eller montering

- Manglende fastspænding

- Manglende vedligeholdelse

- Almindeligt slid

- Kosmetiske forskelle, der er naturlige for materialet

- Skader forårsaget af kunden

- Skader opstået ved brug af produktet til andet end det tilsigtede formål

Du skal reklamere inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Reklamation inden for 2 måneder efter, at fejlen er opdaget, anses altid for rettidig.

Hvis du ønsker at oprette en reklamation, skal du kontakte os via vores reklamationsformular:
https://www.raw58.dk/pages/reklamation

 

Transportskader

Hvis du modtager en pakke eller vare med synlige transportskader, anbefaler vi, at du dokumenterer skaden hurtigst muligt.

Tag gerne billeder af:

- Den udvendige emballage

- Fragtlabel

- Den beskadigede del

- Hele produktet

- Eventuel indvendig beskyttelse/emballage

Gem emballagen, indtil sagen er behandlet.

Hvis skaden er synlig ved levering, bør du så vidt muligt gøre fragtfirmaet opmærksom på skaden ved modtagelsen.

Kontakt RAW58 hurtigst muligt via vores reklamationsformular, hvis du modtager en vare med transportskade:
https://www.raw58.dk/pages/reklamation

Hurtig anmeldelse gør det lettere at vurdere, om skaden er opstået under transporten. Det begrænser dog ikke dine rettigheder efter købeloven, hvis der er tale om en reklamationsberettiget fejl eller mangel.

 

Erhvervskøb / B2B

Hvis du handler på vegne af en virksomhed, institution, offentlig myndighed eller forening, betragtes købet som et erhvervskøb, medmindre andet er aftalt skriftligt.

RAW58 tilbyder erhvervskunder samme fortrydelsesret som forbrugere, medmindre andet er aftalt skriftligt.

Ved erhvervskøb er RAW58s ansvar begrænset til varens købspris. RAW58 kan ikke holdes ansvarlig for driftstab, avancetab, indirekte tab eller andre følgeskader.

 

Rabatkoder og kampagner

Det er kun muligt at bruge én rabatkode pr. ordre, medmindre andet fremgår.

Rabatkoder skal indløses ved bestilling og kan ikke efterregistreres, når ordren er gennemført.

Rabatkoder kan være betinget af:

- En minimumsordre

- Bestemte produkter

- Bestemte kampagner

- En bestemt udløbsdato

Rabatkoder kan ikke kombineres med andre rabatter, tilbud, kampagner eller udsalgsvarer, medmindre andet fremgår.

 

Gavekort

RAW58-gavekort kan bruges som betalingsmiddel på RAW58.dk.

Gavekort er gyldige i 3 år fra udstedelsesdatoen, medmindre andet fremgår tydeligt.

Ved returnering af en vare, der er betalt helt eller delvist med gavekort, kan den del af tilbagebetalingen, der vedrører gavekortbetalingen, tilbageføres til gavekort.

Hvis der er et restbeløb tilbage på et elektronisk gavekort, kan kunden anmode om at få restbeløbet udbetalt efter reglerne i betalingsloven. Eventuelle gebyrer for udbetaling følger de til enhver tid gældende regler.

 

Personoplysninger, cookies og markedsføring

Når du handler hos RAW58 eller bruger vores hjemmeside, behandler vi nogle almindelige oplysninger om dig. Det gør vi for at kunne gennemføre din ordre, levere dine varer, hjælpe dig i kundeservice, håndtere returneringer og reklamationer samt forbedre vores hjemmeside.

RAW58 ApS er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger på RAW58.dk.

Dataansvarlig:

RAW58 ApS
Lilleringvej 2
8462 Harlev J
CVR-nr.: 40294082
Telefon: 26 29 65 65
E-mail: raw58@raw58.dk

Typer af oplysninger

De oplysninger, vi behandler, afhænger af, hvordan du bruger vores hjemmeside.

Når du handler hos os, kan vi behandle oplysninger som navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, ordrenummer, købshistorik, leveringsoplysninger, betalingsstatus samt oplysninger om returneringer og reklamationer.

Når du kontakter kundeservice, kan vi behandle de oplysninger, du selv giver os, fx navn, e-mailadresse, telefonnummer, ordrenummer eller beskeder.

Hvis du tilmelder dig nyhedsbrev eller markedsføring, kan vi behandle navn, e-mailadresse, samtykkeoplysninger og information om fx åbninger og klik, hvis dette er relevant for vores nyhedsbrevssystem.

Når du bruger hjemmesiden, kan der blive behandlet tekniske oplysninger, fx IP-adresse, enheds- og browseroplysninger, cookie-ID samt oplysninger om, hvordan hjemmesiden bruges. Oplysninger til statistik og markedsføring behandles kun i det omfang, du har givet samtykke via vores cookie-banner.

Formål med behandlingen

Vi behandler personoplysninger for at kunne:

- Gennemføre og levere din ordre

- Sende ordrebekræftelse, tracking og servicebeskeder

- Håndtere betalinger

- Behandle returneringer og reklamationer

- Yde kundeservice

- Overholde bogføringsloven og anden relevant lovgivning

- Sende nyhedsbreve og markedsføring, hvis du har givet samtykke

- Forbedre vores hjemmeside, produkter og kundeservice

- Målrette annoncering, hvis du har givet relevant samtykke

Retsgrundlag for behandling

Vi behandler dine personoplysninger på følgende grundlag:

- GDPR artikel 6, stk. 1, litra b: Behandling er nødvendig for at opfylde en aftale med dig, fx når vi behandler og leverer din ordre.

- GDPR artikel 6, stk. 1, litra c: Behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, fx bogføringsloven.

- GDPR artikel 6, stk. 1, litra a: Behandling sker på baggrund af dit samtykke, fx ved nyhedsbrev og visse cookies.

- GDPR artikel 6, stk. 1, litra f: Behandling sker på baggrund af vores legitime interesser, fx kundeservice, forebyggelse af misbrug, forbedring af hjemmesiden og dokumentation af henvendelser.

Modtagere og databehandlere

Vi bruger udvalgte leverandører og samarbejdspartnere til at drive webshoppen, levere ordrer, håndtere betalinger, yde kundeservice, håndtere returneringer og reklamationer, føre regnskab, sende e-mails og nyhedsbreve samt forbedre vores hjemmeside og markedsføring.

Det kan fx være leverandører inden for fragt, betaling, webshopdrift, kundeservice, returhåndtering, regnskab, e-mail, nyhedsbrev, IT, hosting, analyse og markedsføring.

Relevante oplysninger deles eller behandles kun, når det er nødvendigt, lovligt og relevant. Hvis oplysninger bruges til statistik, analyse eller markedsføring, sker det kun i det omfang, du har givet relevant samtykke.

Vi kan også videregive oplysninger til offentlige myndigheder, hvis vi er forpligtet til det.

Overførsel til lande uden for EU/EØS

Nogle af vores leverandører eller samarbejdspartnere kan behandle oplysninger uden for EU/EØS.

Hvis der sker overførsel til lande uden for EU/EØS, sikrer vi, at overførslen sker efter gældende databeskyttelsesregler, fx ved brug af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser eller andre godkendte overførselsgrundlag.

Opbevaringsperiode

Vi opbevarer kun personoplysninger, så længe det er nødvendigt til det formål, oplysningerne er indsamlet til, eller så længe vi er forpligtet efter lovgivningen.

Som hovedregel gælder følgende:

- Købs- og fakturaoplysninger opbevares i 5 år efter bogføringslovens regler.

- Oplysninger om reklamationer og kundeservice kan opbevares i op til 2 år efter afsluttet sag eller længere, hvis det er nødvendigt for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav.

- Nyhedsbrevoplysninger opbevares, indtil du afmelder dig eller trækker dit samtykke tilbage.

- Cookie- og marketingdata opbevares i overensstemmelse med den valgte cookie- og marketingløsning og dit samtykke.

Dine rettigheder

Du har ret til:

- Indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig

- At få urigtige oplysninger rettet

- At få oplysninger slettet i visse tilfælde

- At få behandlingen begrænset i visse tilfælde

- At gøre indsigelse mod behandling

- At få udleveret oplysninger i et struktureret format i visse tilfælde

- At trække samtykke tilbage, hvis behandlingen er baseret på samtykke

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os på raw58@raw58.dk.

Du har også ret til at klage til Datatilsynet, hvis du mener, at vores behandling af dine personoplysninger er i strid med reglerne.

Datatilsynet
www.datatilsynet.dk

 

Cookies

RAW58.dk bruger cookies og lignende teknologier.

Cookies bruges blandt andet til:

- At få hjemmesiden til at fungere teknisk

- At håndtere kurv og checkout

- At måle trafik og statistik

- At forbedre brugeroplevelsen

- At målrette markedsføring, hvis du har givet samtykke

 

Nødvendige cookies kan blive sat uden samtykke, fordi de er nødvendige for, at hjemmesiden kan fungere.

Cookies til statistik, præferencer og markedsføring sættes kun, hvis du har givet samtykke via vores cookie-banner.

Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage via cookieindstillingerne på hjemmesiden.

Du kan også slette eller blokere cookies i din browser. Hvis du blokerer cookies, kan visse funktioner på hjemmesiden muligvis ikke fungere korrekt.

Da cookies og tredjepartsteknologier kan ændre sig over tid, fremgår den aktuelle liste over cookies, formål, udbydere og udløbstider i vores cookie-banner eller cookieoversigt.

Nyhedsbrev og markedsføring

Hvis du tilmelder dig RAW58s nyhedsbrev, vil vi sende nyheder, inspiration, tilbud og relevant markedsføring til dig på e-mail. Du modtager kun nyhedsbreve, hvis du har givet samtykke.

Du kan til enhver tid afmelde dig via linket i bunden af nyhedsbrevet eller ved at kontakte os.

Hvis du afmelder dig, stopper vi med at sende nyhedsbreve til dig.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du først kontakte RAW58, så vi har mulighed for at finde en løsning.

Du kan kontakte os på:

RAW58 ApS
E-mail: raw58@raw58.dk
Telefon: 26 29 65 65

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager via Klageportalen for Nævnenes Hus.

Du kan læse mere og oprette en klage via Nævnenes Hus:
www.naevneneshus.dk

Der kan gælde beløbsgrænser og gebyrer for behandling af klager. De aktuelle regler fremgår hos Nævnenes Hus.

Ændring af vilkår

RAW58 kan løbende ændre og opdatere disse vilkår og betingelser.

Det er de vilkår og betingelser, der er gældende på tidspunktet for dit køb, som gælder for din ordre.

Vi anbefaler, at du læser vilkårene, inden du gennemfører et køb.